
MERE natur og MINImalt ressourcebrug
Fællesskaber spiller en afgørende rolle for at styrke biodiversiteten i nærområdet. Når ressourcer, viden og engagement samles, kan grupper skabe mærkbare forandringer. En god opstart er vigtig, så alle føler sig inkluderet, engageret og klar til at bidrage.
Uanset om det er en forening, en menighed, en virksomhed eller en kirke, findes der et relevant tilbud nederst på denne side, som kan hjælpe jer videre.
Kom godt i gang
Køb bogen "Hvordan du får succes med dit biodiversitetsprojekt" . Bestil den hos boghandleren eller send en mail til miniMERE.
Jeg vil gerne høre fra dig - Måske kan jeg hjælpe dig i gang med dit projekt ?

Vi tilbyder til fællesskaber og virksomheder
Projektfacilitering i fællesskaber
Vi tilbyder støtte til mindre fællesskaber i arbejdet med at gennemføre biodiversitets-projekter ved hjælp af metoder fra bogen "Hvordan du får succes med dit biodiversitetsprojekt":
Forberedelse og planlægning
Første trin er en grundig analyse af det valgte område. Her kortlægges eksisterende planter og dyreliv samt eventuelle trusler mod biodiversiteten. Det er samtidig afgørende at formulere klare mål for, hvad projektet skal opnå.
Implementering
I denne fase omsættes planerne til handling gennem konkrete tiltag. Det kan for eksempel være at plante nye arter, genoprette levesteder eller indføre mere bæredygtige drifts- og landbrugsmetoder. Samarbejde med lokale fagpersoner kan styrke indsatsen.
Overvågning og justering
Efter implementeringen er det vigtigt løbende at følge udviklingen. Biodiversiteten måles jævnligt for at vurdere effekten af de valgte tiltag og for at kunne foretage nødvendige justeringer.
For mere dybdegående viden og praktiske råd til planlægning og gennemførelse af et biodiversitetsprojekt kan bogen "Sådan får du succes med dit biodiversitetsprojekt" fungere som god inspiration.

Book et foredrag eller en workshop
For virksomheder, boligforeninger og lokalsamfund, der ønsker at styrke natur og biodiversitet, er et inspirerende foredrag eller workshop en god start - frem for at gå direkte til et egentligt projekt.
Her sættes fokus på fællesskaber, konkrete biodiversitetsprojekter og praktiske måder at skabe mere vild natur på.
Efterfølgende kan vi undersøge mulighederne for at udvikle et samarbejde om et skræddersyet biodiversitets-projekt.

ESG-Handleplan, med fokus på biodiversitet
Virksomheder, der ønsker at styrke deres ESG-regnskab, tilbydes hjælp til målstyrede biodiversitets-projekter.
Udvikling af projekter til ESG-rapportering:
- Udarbejdelse af udbuds-materiale
- Projektledelse og tilsyn med anlægsarbejder
- Dokumentation til brug for ESG(biodiversitet) med afsæt i Erhvervsstyrelsens skabeloner.
Vi udarbejder desuden certifikat, der dokumenterer udviklingen i biodiversitet, og sikrer, at udviklingen monitoreres årligt.
Handleplan
På den måde får virksomheden et strategisk værktøj og handleplan for løbende udvikling, der kan kvantificeres målbart i ESG-rapporteringen.
Naturen har værdi
Naturen har en iboende værdi, der vigtig for vores velvære og for planetens sundhed. Det er essentielt, at vi lærer at give plads til naturen uden en skjult dagsorden. Dette indebærer at beskytte økosystemer, bevare biodiversitet og sikre, at kommende generationer kan nyde godt af naturens skatte. Det vil sige, at vi skal:
- Give Plads til Naturen
- Skabe naturområder i byerne
- Praktisere bæredygtighed i vores dagligdag
- At lære om og værdsætte naturens værdi som en vigtig del af vores ansvar på denne planet.
Vigtigheden af fællesskaber
Fællesskaber spiller en central rolle i at fremme en positiv og ansvarlig tilgang til natur, miljø og klima. Gennem lokalt samarbejde kan fællesskaber, det være sig grundejerforeninger, menigheder og erhvervsklynger, dele og udbrede viden om udfordringer, naturbeskyttelse og bæredygtige løsninger.
Når fællesskaber engagerer sig aktivt i lokalmiljøet, kan de inspirere flere til at se naturen på nye måder og handle mere miljøbevidst. På længere sigt kan det føre til varige ændringer i adfærd, holdninger og naturforvaltning.
miniMERE
biodiversitet@miniMERE.dk
CVR-nummer: 30418611


